Island - mandag den 1. maj 2017

Vik

Tilbage

Efter en morgenmadsbuffet, der helt sikkert var et provinshotel værdigt, var der afgang med bussen kl. 9. Passagererne, der skal køre med samme bus i flere dage, kan deles i 2 dele. Den ene del vil for alt i verden sidde på samme sæde hele tiden. Det er typisk dem, der har tilkæmpet sig en (for dem) god plads. Den anden halvdel er enten ligeglade eller også er de misundelige på, at andre har taget gode pladser. Så hver morgen starter krigen mellem de 2 grupper. Her kunne guiden måske opfinde en 4. regel for bussen.

Guiden havde forklaret, at turen i dag ville foregå i et område af Island, der er fladt lige som Danmark – og den del af Island, hvor der er mest landbrug. Det var ikke en god salgstale, så der var måske basis for en lille lur undervejs… Det viste sig nu hurtigt, at der var nok at se på undervejs. Dagens første stop var vandfaldet Skógafoss, som vi kunne gå helt hen til (under), hvis vi havde lyst. Det var også muligt at tage trapperne op til toppen af vandfaldet. Vejret var gråt og det var svært at finde ud af, om det var regn eller dis fra vandfaldet, der sørgede for våde omgivelser, der gjorde det svært at holde kameraerne og mobiltelefonerne tørre.

Kort før middag nåede vi til byen Vik, der var endemålet for dagens tur. Vik er den sydligste by i Island med godt 300 indbyggere. Guiden bemærkede tørt, at det var ikke et sted, hun havde lyst til at bo. Det stormede ofte i byen og i dag var ingen undtagelse, så det var nødvendigt at advare os. Stranden består af småsten og bølgerne er uforudsigelige, så det sker ofte, at turister bliver fanget af en bølge, så man bliver pæn våd.

På stranden var der sort sand/sten, hvilket er noget anderledes end vi kender det fra de danske, hvide strande. Bølgerne mindede om en kraftig Vesterhavsstorm. I Vik var der ikke så meget andet at se end en enkelt butik med Islandsk uld og en del souvenirting. Jeg var på jagt efter en Islandsk sweater men priserne virkede pænt høje. Omkring 20.000 Islandske kroner, hvilket svarer til ca. 1.300 kr. Det er sikkert en OK pris, men jeg var sikker på, at det var muligt at få en trøje på Strøget i København til samme pris.

Vi spiste lidt mad på ”havnegrillen”, før bussen kørte samme vej tilbage mod Selfoss. Vi nåede lige at få sat os godt til rette, da guiden sagde, at vi skulle køre et godt stykke tid. Men få minutter senere var vi ved næste stop. Støvlerne på igen!

Vi var ved Reynisfjara – den sorte strand med Hálsanefshellir grotten. Det var lidt specielt at gå rundt i sort sand og grotten og de omkringliggende klipper var meget specielle. Absolut et besøg værd. Ved stranden var bølgerne kraftige og det blev igen tilrådet at være forsigtig.

Ved 14:30 tiden nåede vi til dagens sidste stop (før hotellet i Selfoss). Vandfaldet Seljalandsfoss var måske ikke helt så billedskøn som Skógafoss vandfaldet men det var muligt at komme ind bag vandfaldet – og det havde vi ikke prøvet før.

Via en sti til højre for vandfaldet kunne vi gå op og ind bag vandfaldet. Det var en speciel oplevelse at se ud på landskabet foran vandfaldet med den kraftige vandstråle ca. 10 meter foran os. Regntøjet gjorde godt, når vandfaldet sendte vand eller dis ind over os. Tøjet nåede dog at blive næsten tørt igen af den kraftige blæst, før vi nåede tilbage til bussen.

Dagens sidste stop var et besøg på Njals saga museet i byen Hvolsvollur. Jeg synes ikke, at guiden havde solgt det lille museum særlig godt, så jeg benyttede lejligheden til at se nærmere på byen i stedet. Der er ikke gjort meget ud af at indrette husene og de omkringliggende arealer på en hyggelig måde. Det var lidt deprimerende at kigge på og jeg var glad for, at jeg ikke skulle bo sådan et sted, hvor museet, et grimt hotel og en lille pizzarestaurant udfør centrum af byen.

Tilbage ved hotellet i Selfoss, blev der hygget og snakket og Peter gav en glimrende parodi på en blanding af Piet van Deurs og vores Islandske guide, der proklamerede, at hun havde lært at tale dansk i Bilka, så det forklarede hendes dialekt

Efter et par timers hygge på Dorte og Henriks værelse, kaldte sulten og vi besluttede at prøve kræfter med den thairestaurant, der lå lige overfor hotellet. Der sad kun ganske få andre gæster, så det var ikke et problem at få aftensmaden her. Vi bestilte 3 forskellige menuer, så vi kunne smage forskellige retter. Maden smagte fint men havde meget mere til fælles med en kinesisk restaurant. Retterne flød sammen, så de smagte meget ens. Der var ikke skyggen af chili i maden. Jeg bad om at få lidt chili ind og glædede mig til at se en skål piri piri chili. Men jeg måtte nøjes med en lille skål tørret chili. Nå, vi blev mætte og det smagte OK. Men thaimad var det knap nok

Tilbage på hotellet sluttede vi dagen af med en øl på hotellet.